StumbleUpon
tumblr
Der er AI-forskning, og så er der AI-implementering. Virksomheder med ringe eller ingen erfaring med kerne-AI-forskningskapaciteter kan nemt blive førende inden for et tyndt felt. Amazon gjorde det i cloud computing, selvom det ikke var en pioner, og andre virksomheder gør det samme inden for AI.
Tag nu flere skridt tilbage og se på det større billede. Lande, der har de bedst egnede miljøer til AI-implementering, men meget lidt historie med AI, kan stadig gøre det stort. Kina er et lysende eksempel, selvom det måske ikke er et godt ud fra et moralsk eller privatlivsperspektiv.
Og det er her, nogle lande halter bagud, mens andre springer fremad. Lad os se på to nøglespillere i AI-området – USA og Folkerepublikken Kina – for at se, hvordan disse lande reagerer på den enorme AI-efterspørgsel, der er blevet genereret i løbet af de sidste par år. At se på de politiske og kommercielle aspekter er et godt udgangspunkt.
AI's politik
Politisk set er AI et tveægget sværd. Det kan enten bruges som et løfte om en bedre morgendag eller en trussel om kaos, der skal komme. Og der ligger kerneforskellen i den måde, de politiske ledere i disse to store nationer ser på AI. Et objektivt syn på Kina afslører et landskab, der er befordrende for implementering af projekter i stor skala, uanset om det handler om at skabe et elbilopladningsnetværk eller lokke en virksomhed som Tesla til at etablere sig der.
Det er den politiske sammenhæng i Kina, der gør dette muligt. I USA er politik lige så meget som politik lige nu lidt mere end hvid støj. Ting bliver sagt, men de har ikke retningen eller drivkraften til at skubbe dem fremad. Den bekendtgørelse, som Trump underskrev for præcis to måneder siden, er et perfekt eksempel på det.
"American AI Initiative" gør ikke meget for at forsikre os om, at Amerika er 'på toppen af alt AI'. Det giver hverken finansiel eller strategisk klarhed. Mest af alt bidrager den ikke til en omfattende ramme, hvorved dens mandater kan gennemføres.
I mellemtiden er Kinas AI-plan allerede to år og flere titusinder af milliarder dollars gammel. Som Forbes' Madhvi Mavadiya siger det så høfligt, "USA har manglet på det nationale politikområde."
Det er lidt af en underdrivelse, fordi det samme er sket med cybersikkerhed, cloud computing, teknologi til autonome køretøjer og en håndfuld andre kritiske områder. Den politiske argumentation for kunstig intelligens i Amerika er bare ikke stærk nok.
Handelen med AI
Når det er sagt, gør den kommercielle virksomheds magt meget for at råde bod på svagheden i den politiske vilje. Den kapitalistiske tendens i USA er intetsteds mere synligt til stede end i AI-forskningens område. Virksomhedsgiganter og akademiske giganter er alle med i spillet, og der er nu en dribbling af AI-produkter, der kommer igennem på grund af ren og skær konkurrence og behovet for at følge med de orientalske Joneses.
Amerika har været arnestedet for AI-forskning i mindst mere end et halvt århundrede nu, og det fortsætter med at skabe et ideelt miljø fra et akademisk perspektiv. Føringen kan stadig være der på forskningsfronten.
Kinas interesse for AI-forskning er udelukkende til praktiske anvendelser. De har lidt tid til AI-etikken, fordi deres kommercielle rammer er tæt knyttet til deres ledelsesrygrad. National politik er indbagt i alt, hvad de gør. Det betyder faktisk mere frihed set ud fra et udviklingsperspektiv. Da industrien er fuld af statsejede eller statsstøttede kommercielle enheder, vil deres politiske og kommercielle systemer ikke tillade uafhængigt misbrug af AI-teknologi.
I modsætning hertil er her et uddrag fra et New York Times-stykke, der fremhæver Amerikas hæmninger og interne udfordringer:
"Sidste år steg disse bekymringer, da Google trukket ud af et projekt at bygge kunstig intelligens til Pentagon, efter at medarbejdere protesterede over, at den teknologi, de arbejdede på, kunne bruges til dødelige formål."
Og det er virkelig det, der holder Amerika tilbage. På den ene side er der et hårdt behov for hurtig og beslutsom handling fra regeringens side, hvilket i høj grad mangler; på den anden side er behovet for at tjene penge på frugterne af AI-forskning, som er stærkt begrænset af mangel på lovgivningsmæssig styring. Teknologier kan ikke spredes effektivt, når de forhindres på denne måde.
USA må først erkende, at det forspring, de havde i så mange årtier, næsten er forsvundet. En bekendtgørelse, der ikke taler om, hvordan det hele vil blive finansieret, er næppe et passende svar på Kinas aggressive arbejde med kunstig intelligens i de sidste to år. Alene dette arbejde kan udslette Amerikas påstand om stadig at have føringen inden for kunstig intelligens. De kører på dampen af kommerciel efterspørgsel snarere end på grund af et behov for at gennemsive nationens infrastruktur i en figurativ AI-løsning.
For at være klar, vil forbrugere i begge lande få adgang til de samme teknologier. Men til hvilken pris? Det er spørgsmålet. Efterhånden som AI-produkter spreder sig gennem Kina, vil der snart være en markant kommerciel fordel ved at bruge kinesisk ekspertise til at implementere AI-systemer. Virksomheder som Baidu, Tencent og Alibaba venter med hundredvis af milliarder af kombinerede investeringsdollar, og hver eneste af disse dollars har til formål at få en ven og bringe den hjem til Kina.
Til gengæld vil dette give Kina mulighed for at investere endnu mere i et nationalt integreret AI-program, hvilket efterlader USA længere bagefter.
Da præsident Xi Jinping rettet politbureauet for det kinesiske kommunistpartis centralkomité i oktober 2018, dette er, hvad han fokuserede på:
"Styrke lederskab, planlægge godt, afklare opgaver og lægge et solidt fundament for at fremme en sund udvikling af Kinas nye generation af kunstig intelligens."
Når Kina siger dette, ved du, at de har den økonomiske og politiske vilje til at få det til at ske. Trump har ikke haft meget at sige om kunstig intelligens, og selv hvis han gjorde det, ville du vide, at der hverken var en plan for at hjælpe landet med at komme et sted hen, eller der var et specifikt mål at sigte efter. Et haglgevær affyrede i mørket mod et hurtigt bevægende mål iført helt sort, i mangel af et bedre udtryk.
Kina indrømmede åbent sin svaghed i 2017 ved at offentliggøre "Next Generation Artificial Intelligence Development Plan" med en klar plan for Made in China 2025 og et mål om at indhente USA inden for teknologi såvel som applikationer inden 2030.
Men det ser ud til, at slaget om AI allerede er tabt. Kina er helt på vej, mens USA knap kan finde sine pejlinger. Kan landet modvirke Trump-tendensen med al snak og ingen gang og stadig få sin AI-dagsorden fremme? Det er svært at sige, men det er klart, at USA stadig ikke har en fast plan på plads. Det kan give Kina en yderligere fordel i løbet af de næste par år.
StumbleUpon
tumblr
